La Tour de Vence er et ganske særligt hus. Det har gennem tiderne været besøgt af mange spændende mennesker og lagt vægge og have til alt fra store flotte fester, bryllupper, seminarer, foredrag og koncerter til mindre intime middage. Principperne for renoveringen af såvel huset som haven har været at lade skandinaviske traditioner dominere indendøre med enkelhed og lys som bærende faktorer. Udendørs er det de provencalske terrasser og beplantningen som skaber de charmerende rammer. Huset er 670 kvm og rummer op til 12 sovepladser.

La Tour de Vence er et hus i 2 plan bygget efter gamle provencalske bastide traditioner.

1.plan

Hovedindgangen i stueniveauet er under en lille stenbro. I stueniveauet findes et 45 kvm stort moderne spisekøkken med italienske Binova køkkenelementer, sort granit bordplade, Scholtes fireline komfur, Miele opvaskemaskine og køleskab og stor Wolf ovn. I direkte forbindelse med køkkenet findes et lille anretterkøkken med professionel Unic kaffemaskine og stort køleskab med ismaskine og fryser. Fra køkkenet er der direkte udgang til sydvendt overdækket terrasse med spiseplads til 12 personer. I forlængelse heraf, mod vest, er en stor flisebelagt terrasse med en stor traditionel stenbarbeque og 3-500 år gamle oliventræer som sørger for skygge.

Den 80 kvm store hyggelige stue med kæmpe stenpejs sætter rammerne for en dejlig aften. Stuen er indrettet med Ralph Lauren læderlænestole og en kæmpe flydesofa, nyeste 46″ Samsung Smart tv, B&O musikanlæg og masser af moderne kunst på væggene. 4 store terrasse dørfag leder ud til et sydvendt terrasseområde med græs og bløde havemøbler og 4 smukke nerietræer som blomstrer hele sommeren. I tårnet, hvor der er udsigt til alle verdenshjørner, er indrette et lille kontor. Desuden findes også vaske- og linned/strygerum samt 2 toiletter.

2.plan

På 1.sal findes 5 soveværelser. Alle værelser er indrettet med dobbeltsenge bestående af 2 senge a 90×200 cm med dundyner og hovedpuder. Alle værelserne har udsigt over Middelhavet, moderne individuelt designede badeværelser ensuite og wifi. Værelse 1 på 26 kvm, er indrettet med dobbelt seng, stor skabsvæg og sovesofa med plads til yderligere 2 personer. Værelse 2 på 30 kvm er indrettet med dobbeltseng, antikt skab, lænestole til aflægning. I tilknytning til værelset er der en lille alkove med sovesofa og plads til 2 personer. Værelse 3 på 21 kvm,  er indrettet med dobbeltseng, antikt skab, lænestole og lille bord. Værelse 4 på 21 kvm, er indrettet med dobbeltseng, skab, lænestole og lille bord. Værelse 5 er master bedroom på  45 kvm, og er indrettet med stort antikt skab og skoskab i entreen, dobbeltseng, 40″ fladskærm, stort badeværelse med bruser og karbad, og østvendt balkon, samt et charmerende tårnværelse med skabe og spejle og lille pejs. I master bedroom er der mulighed for ekstra opredning, hvis der er behov for det.

 

Miele opvaskemaskine – Wolf ovn – Unic prof. kaffeskine – ismaskine – fryser – barbeque – overdækket terrasse – 46″ Samsung Smart tv – B&O musik anlæg – dobbelt senge 2 stk a 90×200 – strygejern – strygebræt – dundyner – pejs – WI-FI i hele huset – babyseng, etc. – 2 vaskemaskiner – 2 tørretumblere – Scholtes komfur – mikroovn – sengelinned – håndklæder – poolhåndklæder  - parkeringsplads inden for gaten med plads til 8-10 biler – belysning i have og på terrasser